skip to Main Content
Telefon: +45 2080 9805 - E-mail: claus@dengodeterapi.dk

Parforhold og dramatrekanter

Stop dramaet i parforholdet

I et parforhold på påtager vi os ofte roller.  Tit er de roller vi påtager os ikke et bevidst valg, men noget der “bare sker”.  Rollerne er dog ikke tilfældige. De stammer fra vores opvækst, er indlærte roller og vi udspiller dem igen og igen i vores voksne liv.

Når vi er i dramatrekanten, så hopper vi ofte frem og tilbage mellem rollerne. Fra at føle os krænkede i offerrollen, kan vi hurtigt hoppe over i den krænkerrolle vi klager over, for selv at krænke og bebrejde.

Eller når vi er i redderrollen, og forsøger at rede en anden person, til kort efter at være i henhv. krænkerrollen eller offerollen. Skiftet sker lynhurtigt.

Jeg synes de problemstillinger beskrives godt med “Dramatrekanten”, som oprindeligt blev udviklet af en amerikansk læge  ved navn Stephen Karpman i 1968.

Her er en kort beskrivelse af rollerne i en dramatrekant:

Offer-rolle

  • Et uskyldigt barn der ikke er blevet voksent
  • Ofte bebrejdende – Det er ikke min skyld, men din skyld
    at jeg er havnet her (anklagende krænker-rolle)
  • Har brug for andres hjælp for at klare sig
  • Største frygt er at de ikke kan klare den selv
  • Søger næsten altid en redder
  • Anerkender ikke at der er brug for selv at tage aktion.

Krænkeren

  • En far-rolle over gevind
  • Kritiserer og kontrollerer parteneren meget
  • Er god til at finde fejl hos partner og andre
  • Er manipulerende og bebrejdende
  • Føler sig hævet over andre
  • Anerkender ikke egne svage sider

Redderen

  • En mor-rolle over gevind
  • Tager ofte ansvar for partneren
  • Reder for at være god nok og mod egen vilje
  • Glemmer egne behov
  • Reder andre for bedre selvværd
  • Håber selv at blive redet (få kærlighed)
  • Ender ofte i martyr-rollen

Hvordan slipper vi af med dramaet?

Først må vi tage en beslutning om ikke at træde ind i dramatrekanten. Sideløbende hermed må vi tage ansvar for os selv og vores egne følelser og handlemønstre.

Hvis en af parterne i parforholdet ikke ønsker at tage ansvar for sin del af dramaet, så må den anden part overveje om han/hun har lyst til at leve sammen med en partner der ikke tager ansvar.

Hvis det ender med et nej, så se at komme ud!

Hvordan undgår jeg en partner der er dramaqueen?

Det kan være svært at spotte en dramaqueen på forhånd. Ofte så vælger vi partner som vi altid har gjort. Så spørg dig selv når du dater; hvad er det jeg vil have og ikke mindst; hvad er det jeg IKKE vil have.

Jeg opdagede for nogle år tilbage at jeg som regel søgte efter en partner jeg kunne være lidt far for, altså redderrollen. Det endte altid galt. Jeg førte en “mental konto” med hvor meget jeg gjorde for min partner, og følte ofte ikke at det blev gengældt. Når det havde stået på længe nok, så gik jeg fra redderen til krænkeren. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Så hvis du starter forholdet med det ene ben i dramatrekanten, så er sandsynligheden for at du forbliver i dramatrekanten/det dysfunktionelle forhold ganske stor.

Jeg har / har haft en del klienter der er i en on-going dramatrekant med deres partner. Det arbejder vi med i terapilokalet, og hvis der er et oprigtigt ønske om at ændre det, samt vilje, så er der en stor chance for at det bliver ændret. Jeg oplever at det oftest handler om at tage ansvar for sig selv, det er et aktivt valg som du har friheden til at træffe. Det er det gestaltterapi kan hjælpe med at få klarhed over.

Indtil vi måske ses en dag, så ha’ det godt, og gå ud og gør noget for dit parforhold!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
×Close search
Search